Corporate Branding Forum Blog

På denne weblog publiceres indlæg og kommentarer om strategisk kommunikation og branding.

9.11.17

Lynintroduktion til relationsstrategi


Det aktuelle oplag af min bog ”Relationsstrategi – ledelse og udvikling af eksterne netværk og relationer” er ved at løbe ud. Men ro på. Forlaget, Samfundslitteratur, trykker et nyt oplag. Og der er ingen indholdsmæssige ændringer fra det første oplag, der kom i december 2012. Meeeen, der er naturligvis sket en hel del på området. Ikke mindst i den praktiske virkelighed, hvor masser af organisationer har omsat bogens teori, værktøjer og metoder til strategisk kommunikation, branding og relationsudvikling. Jeg er skisme også blevet inspireret og har fået meget ny viden undervejs. Både ude hos mine kunder og blandt de mange studerende, der anvendt min bog og teori, i projekter og specialer. Ikke mindst på RUC Kommunikation.
Men hvad nu, hvis du sidder som en travl kommunikationschef og bare ikke gider læse sådan en hel bog med kommunikations- og brandingteori – og desuden gerne vil have de nyeste værktøjer og eksempler. Ja OK, så kunne det være en idé at få en introduktion til teori og praksis for udmøntning af relationsstrategier – altså et inspirationsoplæg. Med et oplæg på bare et par timer vil du og din afdeling blive klædt til at udvikle strategier, kommunikation og kampagner på en mere involverende, social og dialogisk måde. Var det noget?

Etiketter: , , , , , , ,