Lynintroduktion til relationsstrategi

Det aktuelle oplag af min bog ”Relationsstrategi – ledelse og udvikling af eksterne netværk og relationer” er ved at løbe ud. Men ro på. Forlaget, Samfundslitteratur, trykker et nyt oplag. Og der er ingen indholdsmæssige ændringer fra det første oplag, der kom i december 2012. Meeeen, der er naturligvis sket en hel del på området. Ikke mindst i den praktiske virkelighed, hvor masser af organisationer har omsat bogens teori, værktøjer og metoder til strategisk kommunikation, branding og relationsudvikling. Jeg er skisme også blevet inspireret og har fået meget ny viden undervejs. Både ude hos mine kunder og blandt de mange studerende, der anvendt min bog og teori, i projekter og specialer. Ikke mindst på RUC Kommunikation.

Men hvad nu, hvis du sidder som en travl kommunikationschef og bare ikke gider læse sådan en hel bog med kommunikations- og brandingteori – og desuden gerne vil have de nyeste værktøjer og eksempler. Ja OK, så kunne det være en idé at få en introduktion til teori og praksis for udmøntning af relationsstrategier – altså et inspirationsoplæg. Med et oplæg på bare et par timer vil du og din afdeling blive klædt til at udvikle strategier, kommunikation og kampagner på en mere involverende, social og dialogisk måde. Var det noget?

Foredrag og kurser i kommunikation og branding

I 2015-2016 har jeg i Corporate Relations gennemført en lang række kurser og foredrag. I 2017 er jeg klar igen. Jeg udbyder kurser og foredrag, og deltager som facilitator eller oplægsholder på workshops og seminarer. Her er eksempler på emner og fokuspunkter:

Relationsstrategi i praksis
Den traditionelle massemarkedsføring er død, og nye inddragende relations- og dialogformer vinder frem mellem virksomheden og dens interessenter. Men hvordan udvikler og eksekverer man en strategi, der gennem involvering og co-creation skaber værdi for både virksomhed og interessenter? Hvordan sikrer man en forankring af nye metoder og værktøjer internt i virksomheden? Og hvilke danske og internationale virksomheder demonstrerer best practice?

Branding – nye værktøjer til involvering
Branding er under hastig udvikling – som teoretisk disciplin såvel som i den praktiske udøvelse i virksom-heder og organisationer. Mange steder er produkt- og corporate branding på retur til fordel for en mere involverende og interessentbaseret relationsbranding. Men hvilke nye metoder og værktøjer kan anvendes i en involverende branding? Hvad kræver de nye metoder af ledere og medarbejdere? Og hvilke cases kan du lære af?

Udvikling af kommunikationsstrategi
Hvordan fastlægger du nogle målbare mål? Hvordan kortlægger du organisationens interessenter? Hvordan skaber du en fortælling og nogle budskaber, der har gennemslagskraft? Hvordan definerer du værdipositionen? Hvordan fastlægger du kommunikationstiltag og -medier? Og hvordan måler du effekt og resultater af kommunikation? Få konkrete metoder og værktøjer, der klæder dig på til at udvikle og forankre en effektiv og værdiskabende kommunikationsstrategi.

Sociale medier til relationsudvikling og dialog
Mange virksomheder er famlende over for de nye kommunikationsmedier og mangler metoder og værktøjer til at udvikle og styre indhold. Hvordan udvikler du en strategi for sociale medier? Hvordan skaber du interessant og relevant indhold? Hvordan skaber du engagement? Hvordan forankrer du indsatsen og skaber ejerskab i din organisation? Hvordan måler du på effekten?

Skræddersyet kursus i strategisk kommunikation og branding

I min virksomhed Corporate Relations gennemfører vi skræddersyede kurser i strategisk kommunikation og branding til virksomheder og organisationer. De kan vare i alt fra 3 timer til 6 dage – med fra 5 til 25 deltagere. Du definerer behov og mål, vi udvikler indhold og gennemfører kurset med teori, praktiske eksempler og metoder, samt øvelser og diskussioner undervejs.

Kontakt os på 4096 1388 for at høre mere. Eller tjek: http://www.corporaterelations.dk/kursus

Er årsrapporter kedelig pligtkommunikation?

Åh nej, jeg gider skisme ikke høre om årsrapporter og anden corporate kommunikation. For årsrapporter, corporate websites og virksomhedspræsentationer er da noget af den mest kedelige pligtkommunikation, man kan forestille sig - uden kant og fortælling. Men sådan behøver det altså ikke at være. Der er temmelig store forbedringer at hente i udviklingen af skarpe budskaber, kommunikative infografikker og brugervenlige platforme. I min lille rådgiverbiks, Corporate Relations, gennemfører vi analyser af virksomheders corporate kanaler. Det kommer der i reglen en god stak anbefalinger til forbedringer ud af. Ikke mindst, fordi vi også kigger på konkurrenter og best practice. Her er en standardbeskrivelse, men du kan selvfølgelig få det tilpasset ønsker og behov. bit.ly/1KqBxc0

10 tendenser i kommunikationsfaget

Kommunikationsfaget udvikler sig hastigere end nogensinde før. Nye digitale kommunikationsformer vinder frem, interessenter stiller stigende og ander­ledes krav til virksomhederne, og kommunikation er med i alle dele af værdi­kæ­den - internt som eksternt, formelt som uformelt. Men hvad er de mest dominerende og betydningsfulde tendenser for den fremtid, vi vil opleve som kommunika­tører? Her følger 10 bud.

Involvering af kunder, borgere og brugere
Involvering, indragelse, co-creation, open source, crowdsourcing, crowd innovation. Alle er det begreber, der i stigende grad vinder indpas i virksomhedernes værktøjs­kasse. Hvad enten der skal skabes nye ideer og koncepter, udvikles nye produkter og services, eller der skal involveres interessenter i selve brugen af produktet, eventen eller oplevelsen. Eksemplerne er mange. Lige fra Nike, der giver kunderne mulighed for at customisere designet af sko, over Procter & Gamble, der anvender www.innocentive.com og andre crowdsourcing-netværk til at outsource og skabe nye innovative produkter, til Miljøministeriets MiljøDialog, der anvender www.tagdel.dk til at få fx at få ideer til, hvordan vi skaber bedre genanvendelse og genbrug. Alle eksempler, der kalder på dialog, refleksivitet, fællesskab og samar­bejde i helt nye organisations- og netværkskonstellationer, og som kræver, at orga­ni­sa­tio­nens kommunikatører tilegner sig helt nye kompetencer og metoder.

Dialogisk kommunikation
Det lyder måske som en dobbelthed, men med dialogisk kommunikation refereres til teorien om, at effektiv og værdiskabende kommunikation bedst skabes i en refleksiv, ligeværdig proces mellem individer og organisationer. En proces, der ikke er afsenderorienteret, kontrolleret og styret, og som fordrer åbenhed, transparens og engagement, hvis kommunikation skal lykkes og skal øget værdi for begge parter. I praksis finder dette sted i flere og flere sammenhænge. Dels fordi lovgivning, standarder og nye konventioner bevæger sig i den retning, dels fordi interessenter i stigende grad ønsker har fået værktøjer (fx sociale medier) til at deltage i dialogisk kommunikation. Virksomheder erkender i stigende grad, at dialogen og en form for demokratisering af ekspertise i de fleste tilfælde er den mest farbare vej til at skabe resultater i udvikling og innovation.

Oplevelser i kommunikation
Kommunikation skal aktivere og engagere lytteren/læseren/brugeren, skabe stemninger og vække følelser, hvis den skal påvirke, ændre holdninger og handlinger. Det gælder om at give brugerne en oplevelse, om at skabe aktive deltagere frem for passive modtagere. I praksis kommer det til udtryk på mange måder. Når Nationalmuseet laver workshops og værksteder for børn, når Maersk Line skaber et oplevelsescenter på Langeline ved lanceringen af verdens største containerskib ”Majestic Maersk” eller når Abercrombie & Fitch udvikler et butikskoncept, der med butikspersonale, indretning og dufte henvender sig til alle sanser. I både offentlige og private virksomheder taler man om at definere touch points, have fokus på kunderejsen og på at skabe et unikt servicedesign. Alle elementer, der kræver kommunikation, og som understøtter oplevelsen af virksomheden, dens produkter og medarbejdere.

Kommunikation på mange platforme
Som kommunikatører kan vi kommunikere på flere og flere platforme, og vi skal forholde os til at flere og flere platforme kommunikerer. Det skaber nye betingelser for effektiv og værdiskabende kommuni­kation. Den skal skræddersyes og være nærværende, den foregår nu og her, og den er i stigende grad digital. Man taler om ”the internet of things”, som betyder at internet-teknologien er tilstede i kanaler som hjemmesider (no shit Sherlock), nyhedsbreve, magasiner, video, apps, og sociale medier på platforme som tv, pc, tablet, telefon, ure og smykker, men også at internet gør ”ting” intelligente; fra overvågningssystemer, proteser og kunstige organer, til køleskabe, huse og biler. Her er det ikke nok at ”designe” responsive kommunikationsløsninger, og at integrere den på tværs af medier. Som kommunika­tører skal vi også definere kommunikation i forhold til brugsmønstre og –situatio­ner, præferencer og kontekster, der hele tiden er i bevægelse. Brugercen­treret og –involverende kommunikation har aldrig været vigtigere.

Strategisk design
Det er ikke nyt, at design er strategisk, når det er en organisation, der er afsender. Æstetisk ledelse og kommunikation må nødvendigvis handle om at bruge design som værktøj til at skabe følelser, indsigt eller overbevisning. I de sidste 10-15 år er det imidlertid blevet mere evident, at design ikke kun er et element som tilføres kommunikation som lir og fernis, men også en metode til at skabe nye tanker og ideer, nye produkter og innovation, til at skabe strategisk indsigt og formidle visioner i en organisation, og til at udvikle forretning og kulturer. Man taler om design thinking og design management som kreative metoder til at skabe nye værdier for medarbejdere, kunder og forbrugere. Et eksempel på, hvordan organi­sationer arbejder konkret med strategisk design finder vi fx i ”nudge” begrebet, hvorunder fx kommuner og offentlige styrelser designer incitamenter og konkrete produkter i byrummet, som ”tilskynder” borgere til at udføre en ønsket – samfundsgavnlig – handling, fx at smide deres skrald i opstillede skraldespande.

Mikrokommunikation og mikrorelationer
Masse- og makrokommunikationen er død. Længe leve den målrettede, personlige og nære kommunikation; mikrokommunikationen og mikrorelationerne. I brandin­gens navn har vi som kommunikatører i mange år fået at vide, at effektiv kommu­nikation og markedsføring skabes gennem en konsistent og ensartet identitet på tværs af organisation, afdelinger og produkter, og nogle entydige budskaber og en ”fortælling”, der kommunikeres med ”én stemme”. Men dette mantra har også skabt en kommunikation, der er upersonlig, styret og afsender­orienteret i en grad, at interessenterne har fundet den utroværdighed og ”koncernagtig”. Tendensen er da også, at organisationernes kommunikation bliver mere personlig og nær, at flere medarbejdere i en organisation får en kommunika­tionsrolle, og at organisationer tilfører værktøjer og medier, der gør det muligt at håndtere en mere direkte og intuitiv kommunikation med interessenter. Sociale medier, skype, peer-to-peer netværk og projektwebs anvendes i stigende grad til mikrokommunikation og til at håndtere kritiske interessenter.

Kommunikation udvikles globalt og løses lokalt
Med udvikling og vækst i industri og teknologi i Latinamerika, Asien og Afrika og med internet­teknologiens udbredelse, styrke og hastighed i de vestlige lande udviskes forhin­dringerne for global kommunikation og for at udvikle kommunikationsløs­ninger på tværs af regioner, lande og verdensdele. Kommunikation og services outsources eller samudvikles af mennesker med de helt rigtige baggrunde og kompetencer til at gøre kommunikation konkurrencedygtig og målrettet. For globaliseringen betyder sjældent, at kommunikation udvikles i en one-size-fits-all model, der passer lige så godt til en svensker fra Malmø som til en inder fra Mumbai. Tværtimod skaber globaliseringen og udbredelsen af fælles teknologier potentialet for en stadig mere lokal dialog og nærhed. Kommunikation tager udspring i konteksten, kulturen og individets behov og ønsker.

Tid til fordybelse og autenticitet
Det er ikke kun medierne, der søger de unuancerede sensationshistorier i en kort form, med kort levetid. SMS og sociale medier som Twitter, Snapchat, Instagram og WhatsApp har skabt en dialogkultur præget af flygtig og substansløs information. Men modtendensen er klar. Der er behov for tid og rum til fordybelse. Ikke bare i form af wellness, yoga og mindfullness, men også i form af kommunikation som i tid og form giver plads til perspektiv og fokus, baggrund og refleksion. Der er stadig brug for de store tanker, for filosofi, teori, statistik, analyse og dokumentation, og for kommunikation, der ikke kan eller skal leveres i hårdtslående one-liners. Virksom­heder og kommunikatører skal således kunne levere begge dele, alt efter situation, relation og kontekst. Den korte og præcise besked til følgerne på twitter og den detaljerede dokumentation til finansanalytikerne i risikorapporten. Blot skal ”fortæl­lingen” være autentisk, relevant og troværdig.

Visuel kommunikation
Kommunikation bliver i stigende grad visuel. Vi får nemmere og nemmere adgang til at producere og distribuere fotos og video, og samtidig bliver data, små som store, visualiseret gennem animationer og informationsgrafik, der gør ellers tung og kompliceret information mere forståelig og tilgængelig. Det stiller nye krav til kommunikatører. Vi skal ikke bare kunne trække en tekstlig essens ud af tunge rapporter og analyser, sammen med konceptudviklere og designere skal vi også kunne tænke i og implementere visuelle formidling. Samtidig skal vi arbejde på tværs af kanaler og formater. Den visuelle kommunikation skal fungere såvel i den formelle, styrede kommunikation via folder, hjemmeside og andre ”ejede” kanaler som i den uformelle, netværksbaserede kommunikation på sociale medier og i peer-to-peer netværk.

Branding med mening
Corporate Branding i den traditionelle one-size-fits-all model er på retur. Kunder og forbrugere vil vi have mening, substans og ægthed i produkter og services, og som medarbejder lægger vi vægt på, at vores arbejdsliv og de produkter, vi skaber og sælger, har en høj kvalitet og brugsværdi. Vi realiserer os selv gennem vores arbejde og fritid, og vi forventer en virksomhed, der møder os i øjenhøjde med reelt skrædder­syet indhold og mening. Dermed er den traditionelle massemarkedsføring og branding med ”en stemme” på retur og en metode, som kan kaldes socio-politisk branding vinder frem. Tendensen kommer eksempelvis til udtryk, når teleselskabet Call Me siger ”tal ordentligt” og gennem såvel intern som ekstern branding bidrager til at skabe en mere positiv samtalekultur. Eller når Novo Nordisk iværksætter ”cities changing diabetes” for gennem et samarbejde med kommunalpolitikere, forskere og foreninger at brande sin rolle i en fælles indsats for at bekæmpe diabetes i storbyer verden over. For virksomheder er det dog stadig en ny tendens, som kræver tilvænning og nye kommunikationsformer – og at virksom­heden faktisk kan præstere en udfordring, en sag og en mission, der rækker længere end blot at øge indtjeningen og afkastet til ejere og aktionærer.

Bliv klog på strategi og web

Så er jeg i gang med at planlægge kurser, seminarer og gå-hjem-møder i 2014. Jeg er indtil videre programsat som oplægsholder og underviser på følgende arrangementer:

03.-04.02.2014 Hellerup, kursus, DKF
Kommunikationsstrategi og -politik
se www.kommunikationsforening.dk

06.02.2014, Enigheden, 2400 NV, gå-hjem-møde hos Bysted
Involvering, netværk og dialog i det offentlige Danmark
Se www.bysted.dk/arrangementer

26.-27.02.2014 Hellerup, kursus, DKF
Webredaktørens rolle og udfordringer
se www.kommunikationsforening.dk

03.-04.03.2014 Vejle, kursus, DKF
Webredaktørens rolle og udfordringer
se www.kommunikationsforening.dk

RUC kursus i strategisk kommunikation
Studerende på RUCs kommunikationsuddannelse kan desuden opleve mig som ekstern lektor i ”strategisk kommunikation”. Det finder sted næste gang i vinteren/foråret 2014 på følgende datoer: 19.02, 25.02, 12.03, 19.03, 26.03.

Bog om relationsstrategi
I forbindelse med formidlingen af min bog om relationsstrategi vil jeg desuden ”optræde” i forskellige sammenhænge.
Tjek også: www.facebook.com/relationsstrategi