IR på web - del 2

Brugervenlighed og merværdi
De største børsnoterede virksomheders arbejde med at udvikle deres koncern-website kommer også til udtryk i udbygningen af stadig flere funktionaliteter, der øger brugerværdien, og dels i en generel opgradering af det grafiske-æstestiske udtryk, samt brug af video, animationer og lignende, der øger brugeroplevelsen.

Vores undersøgelse dækker på dette område fem basale succeskriterier, samt et kriterium, innovation, der evaluerer websitet i forhold til nytænkning og anven­delse af nye applikationer og interaktionsformer. Det samlede niveau er generelt højt, om end der også kan spores store forskelle på webperformance fra top til bund.

Det høje niveau hos mange virksomheder skyldes flere faktorer. Først og fremmest er der efterhånden mange konven­tioner for webudvikling, som følges af webudviklere og kommunikatører. Det er med til at sikre, at især gængse kriterier for tilgængelighed og en let og gennemskuelig navigation opfyldes af de fleste virksomheder. Derudover er der i de senere år anvendt mange ressourcer i virksomhederne på at udvikle nye måder at præsentere information på, og på at interagere målrettet og individua­liseret med brugerne.

Tendenser til innovation
Udviklingen af merværdiskabende funktionalitet og interaktion finder imidlertid ikke sted i samme tempo, som vi oplever i den øvrige webverden – eller på andre af virksomhedernes kunderettede webløsninger. Det kan skyldes flere faktorer. Dels fylder den traditionelt finansielle og regelstyrede investorkom­munikation meget i de IR ansvarliges hverdag, dels er investorformidling ikke det mest oplagte område at skabe interaktion på, og dels er virksomhederne bundet af formalia eller konventioner, der taler imod et mere dynamisk og kommunikerende web.

Enkelte innovative tiltag har dog set dagens lys på de danske, børsnoterede virksom­heders websites. En del har opdaget mulighederne i at anvende video, animationer og lyd (ofte i kombination), flere og flere tilbyder RSS feeds, nogle anvender podcasts, og enkelte virksomheder anvender e-lærings- og simula­tions-applikationer til fx at skabe forståelse for nøgletals sammenhæng.

Internationalt går udviklingen dog hurtigere. En del virksomheder kommu­nikerer via weblogs (fx Sun og Microsoft), der tilbydes indhold til mobiltelefon og PDA (fx hos Aviva), og brugerne inviteres til at anvende grafiske interaktions­værk­tøjer (fx hos BP).

Online årsrapporten er en service
På et område ser der dog især ud til at være et gennembrud. Cirka halvdelen af de største børsnoterede virksomheder har således en eller anden form for dyna­misk/interaktiv online årsrapport.

Ser man online-rapporterne igennem med kritiske briller tegner der sig dog et mere nuanceret billede. Mange online-rapporter er meget simple HTML-udgaver uden særlige interaktionsmuligheder eller funktionalitet, som kan give brugeren en merværdi (i forhold til blot at modtage en trykt rapport eller downloade en PDF). Mange virksom­heder vil derfor opleve, at online årsrapporten ikke er blevet den brugermagnet, som var forventet, eller at brugernes evaluering af online-rapporten er noget nedslående.

Skal online årsrapporten blive en succes, er det helt afgørende, at brugernes arbejds­situation og ønsker til interaktion inkluderes i online-rapporten. Erfaringen er, at de primære interessenter af investorer, analytikere og journalister har behov for at finde meget specifik information, for at finde den hurtigt, og for at finde den i en form, så informationen kan anvendes i den specifikke arbejdsopgave.

IR på web - del 1

Innovative løsninger savnes i investor-kommunikationen

De største danske børsnoterede virksomheder er bundet af regler og konventioner i online-kommunikationen med investorer, analytikere og presse. De færreste har udviklet nye metoder til på web at interagere og gå i målrettet dialog med de finansielle interessenter. Nytænkning efterlyses i aktuel analyse.

Analysen, der er udarbejdet af Bysted i marts 2008, fokuserer på såvel den indholds­mæssige del som på brugervenlighedskriterier, der skaber merværdi for virksomhedens interessenter. Den sammenligner den investor-rettede webkommunikation fra de danske børsnoterede virksomheder i OMX C20. Altså i alt 19 virksomheder, der alle må forventes at prioritere den online-baserede kommunikation med kapital­marke­det højt.

Danske Bank opnår den højeste score i såvel den kvantitative analyse af information og åbenhed som i den kvalitative og mere evaluerende analyse af brugervenlighed og funktionalitet. Konkurrencen om podiepladser er imidlertid meget tæt. Danisco og Topdanmark følger i hælene på bankkoncernen, når det gælder investor-information, mens Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og TrygVesta giver kamp til stregen i forhold til grafisk, formidlings- og funktionalitetsmæssigt at interagere med webbrugerne.

Kamp om IR-best practice
De største danske virksomheder har generelt et stort antal informationer og en høj grad af åbenhed i investorkommunikationen på nettet. Virksomhederne i OMX C20 har i de seneste 4-5 år opgraderet online kommunikationen med investorer og analytikere – båret frem af professionelle investor relations ansvarlige, hyppige målinger og prisuddelinger til de bedste på nettet, samt af regler og standarder for god investorkommunikation. Der er således tydelige konventioner for IR på nettet.

Der er stor forskel på top og bund i vores analyse. Danske Bank og Danisco prioriterer og anvender tydeligvis flere ressourcer på online investor relations end Genmab og William Demant i den anden ende af skalaen. Til gengæld er det små marginaler, der adskiller de otte øverst placerede i vores analyse. Nogle informationstyper er standard hos alle virksomheder. Det gælder for fondsbørsmeddelelser, aktiekursdata, analytikerliste, finanskalender og årsrapport.

Derudover har de fleste virksomheder information om aktionærer, direktion og bestyrelse, corporate governance, præsentationer og generalfor­samling. Endelig har de fleste direkte, præcise kontaktdata på de IR ansvarlige i virksomheden.Til gengæld er billedet noget anderledes, når det gælder om at præsentere virksomhedens marked, risici samt nøgletal for år og kvartaler. Op mod halvdelen af virksomhederne fortæller ingenting om disse væsentlige områder. Og typisk skal nøgletal findes i en PDF-fil for den seneste årsrapport eller kvartalsrapport dybt i webstrukturen.

Ansvarlighed er in
Flere og flere børsnoterede virksomheder rapporterer og kommunikerer om sustainability. Mange betragter således området, som en væsentlig parameter i forklaringen af virksomhedens processer for værdiskabelse. Dermed er kommunikation om sustainability også blevet et aktuelt emne i kommunika­tionen med investorer og analytikere – ikke mindste drevet af klimadebatten.

I analysen vi har vi derfor valgt også at måle på informationsniveauet på denne parameter – som en slags appendix til den øvrige analyse af investorkommu­nikation. Der findes ikke standarder og regler på samme måde, som vi kender det for investor-området, og samtidig vil der være stor forskel på interessen­ternes informationsbehov og emnerne i kommunikationen, hvad enten man på den ene side måler på en medicinal- og biotekvirksomhed eller en finansiel virksomhed på den anden side.

Vi har imidlertid valgt at måle på generisk indhold. Herunder om virksom­hederne kommunikerer deres vision og værdier, sin politik for sustainability, CSR eller miljø, deres organisering af og strategi for arbejdet med sustainability, om de rapporterer om emnet (via en egentlig rapport), om de fortæller om deres omverdensrelationer og om de præsenterer konkrete cases for arbejdet med aspekter af sustainability.

Det er ikke så overraskende, at Danisco, Novo Nordisk, Lundbeck og Novozymes klarer sig godt i denne analyse. Der er tale om virksomheder, der i en årrække har arbejdet med at formulere politikker og gennemføre konkrete aktiviteter for at forbedre miljø og social ansvarlighed. For Novo Nordisk og Novozymes har miljø og social ansvarlighed således indgået naturligt i rapporteringen under princip­pet ”den tredobbelte bundlinie”. De fire virksomheder tilhører desuden en branche, der kendes for miljø-issues, genmodificering og test på dyr, hvilket i sig selv kalder på kommunikation og rapportering inden for sustainability.

Det kan derfor også overraske, at Danske Bank overhaler alle virksomheder i OMX C20 ved i særlig grad at udmærke sig i sustainability-kommunikationen på nettet. Banken er i udgangspunktet ikke knyttet til de samme traditionelle emner i miljø- og CSR-debatten. Alligevel arbejder Danske Bank professionelt med at definere sin rolle i forhold til omverdenen, i forhold til lokalsamfund, og i forhold til den globale klima-debat. Sidste år udgav virksomheden også sin første rapport om samfundsansvar.

En række virksomheder kommunikerer stort set intet om områder af sustainability. Det gælder for AP Møller-Mærksk, Genmab, GN Store Nord, Topdanmark og William Demant.

Viden om investor-kommunikation

Forleden stod jeg i spidsen for et seminar hos Bysted om ”investor relations i et nyt perspektiv”. Ud over mit eget indlæg om investor-kommunikation på web, deltog tre eksterne taler fra Danske Bank, NKT og Berlingske Tidende med indlæg om udfordringer til IR, pressens arbejdsvilkår og kommunikation af social ansvarlighed.

70 mennesker deltog på seminaret for at få inspiration og viden. I forbindelse med mit eget indlæg var således også udarbejdet en analyse af de største danske børsnoterede virksomheders kommunikation på koncernwebsitet.

I kommende indlæg her på bloggen vil jeg fortælle lidt mere om analysens konklusioner.