IR på web - del 2

Brugervenlighed og merværdi
De største børsnoterede virksomheders arbejde med at udvikle deres koncern-website kommer også til udtryk i udbygningen af stadig flere funktionaliteter, der øger brugerværdien, og dels i en generel opgradering af det grafiske-æstestiske udtryk, samt brug af video, animationer og lignende, der øger brugeroplevelsen.

Vores undersøgelse dækker på dette område fem basale succeskriterier, samt et kriterium, innovation, der evaluerer websitet i forhold til nytænkning og anven­delse af nye applikationer og interaktionsformer. Det samlede niveau er generelt højt, om end der også kan spores store forskelle på webperformance fra top til bund.

Det høje niveau hos mange virksomheder skyldes flere faktorer. Først og fremmest er der efterhånden mange konven­tioner for webudvikling, som følges af webudviklere og kommunikatører. Det er med til at sikre, at især gængse kriterier for tilgængelighed og en let og gennemskuelig navigation opfyldes af de fleste virksomheder. Derudover er der i de senere år anvendt mange ressourcer i virksomhederne på at udvikle nye måder at præsentere information på, og på at interagere målrettet og individua­liseret med brugerne.

Tendenser til innovation
Udviklingen af merværdiskabende funktionalitet og interaktion finder imidlertid ikke sted i samme tempo, som vi oplever i den øvrige webverden – eller på andre af virksomhedernes kunderettede webløsninger. Det kan skyldes flere faktorer. Dels fylder den traditionelt finansielle og regelstyrede investorkom­munikation meget i de IR ansvarliges hverdag, dels er investorformidling ikke det mest oplagte område at skabe interaktion på, og dels er virksomhederne bundet af formalia eller konventioner, der taler imod et mere dynamisk og kommunikerende web.

Enkelte innovative tiltag har dog set dagens lys på de danske, børsnoterede virksom­heders websites. En del har opdaget mulighederne i at anvende video, animationer og lyd (ofte i kombination), flere og flere tilbyder RSS feeds, nogle anvender podcasts, og enkelte virksomheder anvender e-lærings- og simula­tions-applikationer til fx at skabe forståelse for nøgletals sammenhæng.

Internationalt går udviklingen dog hurtigere. En del virksomheder kommu­nikerer via weblogs (fx Sun og Microsoft), der tilbydes indhold til mobiltelefon og PDA (fx hos Aviva), og brugerne inviteres til at anvende grafiske interaktions­værk­tøjer (fx hos BP).

Online årsrapporten er en service
På et område ser der dog især ud til at være et gennembrud. Cirka halvdelen af de største børsnoterede virksomheder har således en eller anden form for dyna­misk/interaktiv online årsrapport.

Ser man online-rapporterne igennem med kritiske briller tegner der sig dog et mere nuanceret billede. Mange online-rapporter er meget simple HTML-udgaver uden særlige interaktionsmuligheder eller funktionalitet, som kan give brugeren en merværdi (i forhold til blot at modtage en trykt rapport eller downloade en PDF). Mange virksom­heder vil derfor opleve, at online årsrapporten ikke er blevet den brugermagnet, som var forventet, eller at brugernes evaluering af online-rapporten er noget nedslående.

Skal online årsrapporten blive en succes, er det helt afgørende, at brugernes arbejds­situation og ønsker til interaktion inkluderes i online-rapporten. Erfaringen er, at de primære interessenter af investorer, analytikere og journalister har behov for at finde meget specifik information, for at finde den hurtigt, og for at finde den i en form, så informationen kan anvendes i den specifikke arbejdsopgave.