Corporate Branding Forum Blog

På denne weblog publiceres indlæg og kommentarer om strategisk kommunikation og branding.

2.8.07

Værdien af et brandnavn

Interbrand og BusinessWeek har netop offentliggjort deres årlige analyse af brands værdi. For syvende år i træk tager Coca-Cola den øverste podieplads med en brandværdi på cirka 65 mia. dollars. Microsoft, IBM, GE og Nokia tager også vanen tro de følgende topplaceringer i undersøgelsen.

Analysens resultat er ikke overraskende og afhængig af den målemetode Interbrand lægger for dagen – ligesom det i øvrigt er tilfældet med konkurrerende analyser, der har andre brands/virksomheder i toppen af undersøgelsen. Fokuserer du på omdømme er det således GE og Johnson & Johnson, der brillerer, mens Google og Apple i reglen er topscorere, når undersøgelserne foregår blandt webbrugere.

Med danske øjne er undersøgelsen vel knap så interessant som hvis du er en amerikansk pengetank med opkøbertrang. Men hvem vil have Kodak med en brandværdi på knap 4 mia. dollars (og salgsprisen vil nok være meget højere)? Er den virkelig så meget værd, når fotos er blevet digitale. Så hellere det hurtigt voksende Starbucks, der seks pladser efter Kodak har en brandværdi på bare 3,6 mia. dollars.

Listen er fyldt med forbrugerbrands som Marlboro, Nescafé, Kelloggg’s, Colgate, Kleenex og Nivea. Men Carlsberg, LEGO og B&O er der ikke blevet plads til i top 100. Hvor høj mon deres brandværdi er?

Se mere på: http://www.businessweek.com/magazine/content/07_32/b4045401.htm