Erhvervsledere tror på sociale medier
McKinsey har gennemført en undersøgelse af, hvor mange virksomheder, der forventer at adoptere web 2.0 teknologier og løsninger i den kommende tid. Cirka 2.500 erhvervsledere verden over er blevet spurgt. Resultatet er noget overraskende.
Knap 50% siger de har eller planlægger at udvikle løsninger, der udnytter "kollektiv intelligens" og ligeså mange istemmer, at værktøjer til peer-to-peer netværk er i pipelinen. Men også sociale networking, RSS, podcasts, wikis og blogs er varme teknologier. Cirka en tredjedel melder, at det er på tegnebrættet. Mash-ups er det mindst populære. Det melder kun 1/5 interesse for.
Selv om nogle erhvervsledere måske er lige lovligt optimistiske i forhold til deres udviklingsplaner, så er det interessant, at erhvervstoppen i hvert fald har fået øjnene op for de nye muligheder i web 2.0. Spørgsmålet er om en lokal dansk måling ville bringe de samme resultater. Jeg tvivler. De fleste erhvervsledere jeg kender, aner ikke hvad sociale medier og web 2.0 indholder.
Etiketter: blog, Mckinsey Quarterly, podcast, RSS, sociale medier, web 2.0
0 Comments:
Send en kommentar
<< Home