Er årsrapporter kedelig pligtkommunikation?

Åh nej, jeg gider skisme ikke høre om årsrapporter og anden corporate kommunikation. For årsrapporter, corporate websites og virksomhedspræsentationer er da noget af den mest kedelige pligtkommunikation, man kan forestille sig - uden kant og fortælling. Men sådan behøver det altså ikke at være. Der er temmelig store forbedringer at hente i udviklingen af skarpe budskaber, kommunikative infografikker og brugervenlige platforme. I min lille rådgiverbiks, Corporate Relations, gennemfører vi analyser af virksomheders corporate kanaler. Det kommer der i reglen en god stak anbefalinger til forbedringer ud af. Ikke mindst, fordi vi også kigger på konkurrenter og best practice. Her er en standardbeskrivelse, men du kan selvfølgelig få det tilpasset ønsker og behov. bit.ly/1KqBxc0

Finansiel kommunikation i øjenhøjde

Den 30. maj kl. 16-18 står mine kolleger i Bysted for et gå-hjem-møde med forskellige perspektiver på virksomheders finansielle kommunikation og investor relationer.

Der præsenteres interessante cases fra kommunikations- og investoransvarlige fra Vestas og Chr. Hansen, og der præsenteres temperatur-analyser på virksomheders finansielle kommunikation i både et internt og eksternt perspektiv. Derudover vil SEB Enskilda give sit bud på ”den gode årsrapport”.

I forbindelse med gå-hjem-mødet udvikles den årlige BYSTED RAPPORTEN, som bl.a. inkluderer en analyse af de største danske børsnoterede virksomheders digitale koncernkommunikation – en analyse, jeg har stået i spidsen for i snart 10 år i forskellige former. I år gennemfører vi analysen i et lidt mere kvalitativt setup end tidligere, da vi mere direkte går ind og vurderer kvaliteten af den virksomhedernes kommunikation med de finansielle interessenter.

Få fat i rapporten og tilmeld til dig det gratis gå-hjem-møde på: http://bit.ly/11Lxbb5

Finansiel krise versus klimaforandringer

Mange virksomheder har de sidste år proklameret strategier og handleplaner for en indsats henimod en mere bæredygtig ledelse og udvikling. Ikke mindst FNs internationale klimakonference COP15, som finder sted i København, har sammen med et internationalt stigende fokus, fået de danske virksomheder i gang med at investere i klimaforbedrende foranstaltninger.

Nu står vi imidlertid midt i finansiel krise med samfundsøkonomiske virkninger, der ikke lige forsvinder over nat. Virkninger, som både påvirker banker såvel som privatpersoner og virksomheder. Nogle virksomheder vil opleve at skulle rationalisere og effektivisere – og skære i antal medarbejdere og/eller udviklingsprojekter.

Til trods for at mange virksomheder har udråbt miljø og social ansvarlighed til at være en væsentlig - og uundværlig - del af forretningsmodellen (og det er jeg forretningsmæssigt enig i, at det bør være), så kan man også frygte, at bæredygtighedsprojekterne – herunder klimaforbedringer – kommer i anden række, når der på den korte bane skal tælles kroner og ører. Og det noget kortere sigt i virksomhedernes ledelse og strategiarbejde vil forventeligt blive et umiddelbart resultat af den finansielle ustabilitet.

Selv om klimaforandringer derfor i de senere år har vundet indpas på direktionsgangen, så kan jeg frygte, at det (igen) bliver økonomerne, der vinder kampen om fokus – på bekostning af ingeniører og humanister, der vil investere i stigende miljømæssig ansvarlighed. Mit håb er blot, at de projekter, der allerede er sat i gang, får lov at vise deres potentiale – også på bundlinien.

Personligt er jeg desuden spændt på, hvilken rolle sustainability eller CSR vil få i de danske virksomheders årsrapportering for 2008. Mange virksomheder har sat klimaprojekter i søen, som nu skal til at give det første (rapporterede) afkast. Samtidig vil det være interessant at undersøge, om klima-dampen holdes oppe og nye projekter sættes iværk, eller om klima sættes på stand by. Det ville være en endog meget kedelig, langsigtet side-effekt af den finansielle krise.

Årsrapportens dilemma

Der stilles stigende krav til transparens og dokumentation i årsrapporter. Det gælder både for den finansielle del, drevet af standarder og tilsyn, og dels den ikke-finansielle del drevet af retningslinier og krav fra organisationer og investorer - ikke mindst inden for sustainability. Dermed bliver det svært at skabe en samlet og integreret årsrapport, der både opfylder de juridiske krav og som samtidig kommunikerer holistisk, interessant, direkte og målrettet med flere typer af interessenter. Det var en af mange konklusioner fra et seminar om tendenser og trends inden for årsrapporter, afholdt hos Bysted den 24. maj 2007.

Flere og flere virksomheder forsøger at løse problemstillingen ved i tilknytning til den traditionelle årsrapport at udgive en online-rapport med supplerende indhold eller andre typer rapportering, mens andre udgiver pixi-udgaver af årsrapporten i form af et review, fact book, magasin eller lignende. Årsrapportering er i disse år en disciplin, der forsøger at finde nye ben og best practice kan svært defineres.