Den velinformerede patient

Markedsføring afholdt den 22. januar et interessant arrangement med titlen ”den velinformerede patient”. Der var fokus på web som kanal til organisationernes kommunikation med patienter, samt som kanal til kommunikation mellem patienter.

På arrangementet fortalte Torben Skjødt fra Google om paradigmeskiftet i brugernes anvendelse af web, herunder sociale medier. Inge Marie de Linde fra Lundbeck Institute fortalte om communitiet DepNet.dk, hvor mennesker, der lider af depression skriver dagbøger, kommenterer og debatter sygdommen. Og Jan Hylleberg fortalte om de balancegange, der juridisk og etisk eksisterer i forhold til medicinalvirksomheders kommunikation med patienter.

Det mest interessante oplæg kom dog fra Ditlev Ahlefeldt-Laurvig fra Ogilvy Healthworld, der kunne fortælle om en nyere undersøgelse af patienters holdninger og adfærd i relation til informationssøgning på nettet. Undersøgelsen dækkede ikke Danmark, men til gengæld sammenlignelige lande. Konklusionerne fra undersøgelsen var entydige:

1. Sundhedspersonalets rolle er stadig vigtig i forhold til patienternes tillid til og anvendelse af information om sygdomme og lægemidler.

2. Personlig kontakt giver tillid og følelse af at værre i samme båd. Og det kan internettet ikke håndtere.

3. Internettet er blevet en hovedkilde til patientinfo. Patienter er blevet mere velinformerede, stiller spørgsmål, har stor ekspertise.

4. Brugeranbefalinger er effektfulde. Patienter lytter lige så meget til familie, venner og ligesindede som til eksperter. Og her har internettet nogle muligheder for at skabe transparens, debat og forståelse. Internettet er særligt anvendeligt til udveksle erfaringer og viden – ofte mellem brugere.

Undersøgelsen understøtter en generel tendens på nettet. Det nye net involverer brugerne i interaktion og debat, peer-to-peer kommunikation har overtaget den klassiske afsender-kommunikation, og brugerne anvender ny teknologi til at nå frem til en ny forståelse og enighed om forskellige emner og holdninger (wisdom of crowds).

Det betyder, at såvel myndigheder, organisationer og virksomheder på den ene side er nødt til at agere i forhold til disse nye brugerforventninger for overhovedet at blive hørt, og på den anden skal agere med en særligt defineret etik og med en velovervejet strategi for at kunne udvikle rollen som troværdig kommunikator om sygdomme og lægemidler.