Investor relations i mange farver

Reportage fra DIRF Dagen 2011

DIRF Dagen 2011 var en dag med oplæg og workshops i mange retninger, med mange forskellige oplægsholdere og agendaer. Hvis jeg overhovedet skal konkludere noget fra dagens spredte fægtning må det være, at investor relations funktionen er vigtigere end nogensinde før. Der er behov for en funktion, der arbejder for at skabe konsensus om virksomhedens equity story, der skubber på for at kommunikere proaktivt og rettidigt til markedet, og er nysgerrig efter at tage nye kommunikationsformer i brug.

Foreningens formand Pernille Friis Andersen indledte da også dagen med at konstatere, at investor relations funktionen er vigtigere end nogensinde. ”Man må ikke gå i flyverskjul”, sagde hun. I en tid hvor aktier sælges mere end de købes, og markedet er nervøst og tvivlende, er det naturligvis stadig en god relations-filosofi at være åben, ærlig, koncis, rettidig og proaktiv i sin kommunikation med investorer, analytikere og presse om økonomi, ledelse, strategi og forventninger.

Kineserne kommer
Åh nej, skal vi nu høre om faren fra Asien igen. Ja. Eller som juraprofessor Marc De Vos og general director på Itinera Institute i Belgien, indledte flere gange: ”Jeg har ikke noget imod kineserne, men…” Marc De Vos pointe var generelt, at vi under finanskrisen har bevæget os væk fra neoliberalismen hen imod en statskapitalisme, eksemplificeret af bankpakker, statstøtte til virksomheder, institutionel økonomisk politik – og ja, kinesernes fremmarch inden for uddannelse, innovation, investeringer og vækst.

Marc De Vos advarede endog mod en stigende statskapitalisme i Kina – altså, at staten skyder store summer i infrastruktur og store industrier. Men altså, helt ærligt. Kina kommer jo fra en situation, hvor staten har fyldt det hele, så personligt ville jeg være mere overrasket, hvis de frie markedskræfter pludseligt var altdominerende.

Marc De Vos’ karakteristik af krisen virkede til gengæld lige på kornet. ”Det er en strategisk og geopolitisk krise med i alt otte indbyggede kriser”. Der er den finansielle krise, statsgæld, mone­tær krise, de økonomiske modeller passer ikke, velfærdsstaten er i krise, aldring og immigration er et problem, demokratiet hæmmer beslutningskraften og endelig slækker fællesskabet på iværksætterlyst, mod og innovationskraft.

Der er behov for bedre rammevilkår
Grundet valget var Ole Sohn og Brian Mikkelsen erstattet af Klaus Rasmussen fra Dansk Industri og Torsten Schack Pedersen fra Venstre. To sider af samme sag kunne man fristes til at konklu­dere. I hvert fald var de to enige om, at erhvervslivets rammevilkår skal forbedres, blot med den finte, at Venstre-manden naturligvis hældte til, at den afgående regering her havde gjort meget i den seneste regeringsperiode på den front, og at det også handlede om, at den danske folkesjæl stod i vejen for innovation og vækst. ”Vi mangler det innovative drive, som findes i vækstlande. Vi mangler iværksætterånd,” konstaterede han.

Klaus Rasmussen sang den gamle sang om faldende rigdom, stigende omkostninger og faldende indtjening. Det er naturligvis kedeligt at se Danmark langt nede af BNP listen – lige efter Korea – men til det må jo også anholdes, at sparsommelighed, miljøforbedringer, lean og effektivisering jo ikke ligefrem bidrager til vækst i BNP – faktisk lige det modsatte, så måske skulle de store organisationer overveje at redigere deres målestok for rigdom. At vi er demografisk i modvind er korrekt, og det er heller ikke svært at være enig med DI i ønsket om større investering i forskning og udvikling.

Fra begge sider savnede vi dog som tilhørere også lidt svar på løsninger, og ikke bare kendt analyse. Hvordan skaber vi ”innovativt drive”? Hvordan overbeviser virksomhederne om værdien af F&U?

Reaktiv eller proaktiv
På DIRF Dagen kunne man vælge sig ind på to workshops. Jeg valgte Morten Eismarks fra Pandora, der talte om investorers (mis)tillid og Jens Chr. Hansen, der talte om virksomheds­ledelsers synlighed og vilje til at tale med pressen – eller mangel på samme.

Morten Eismark inviterede os til at diskutere selskabets kommunikationsstrategi, hvor omdrejningspunktet ”proaktiv eller reaktiv” var det store spørgsmål. Jo, det var nogle i salen, der talte for forsigtighed og en reaktiv indstilling, men al moderne ledelsesteori taler imidlertid for, at en virksomhed i knæ, bør åbne sig og kommunikere proaktivt om strategi, ledelse, innovation, markedsudvikling og økonomi. Der er kun en ting investorer hader, og det er usikkerhed. Den kan angribes proaktivt – gennem en effektiv kommunikationsstrategi og en operationel brug af moderne kommunikationskanaler.

Jens Chr. Hansen talte om lukket ledelse og manglende troværdighed. Til gengæld fik han også sammenblandet virksomheders kriser og forkerte ledelsesmæssige dispositioner med manglende kommunikation og åbenhed i ledelsen. De ting hænger jo ikke nødvendigvis altid sammen. Jens Chr. Hansen gjorde sig samtidig til fortaler for den præmis, at en topledelse, der altid stiller sig til rådighed for pressen, er den bedste topledelse. Det er måske klogt i nogle situationer. I andre kunne det være smartere at satse på eksperterne som talspersoner – eller at anvende andre medier end de landsdækkende dagblade.

Manipulation som effektivt kommunikationsmiddel
Lektor Klaus Kjøller talte om manipulation i positive vendinger. For ”manipulation er at vælge ud, prioritere budskaber, og dermed blot effektiv kommunikation”, konkluderede han. I hans oplæg lå dog også en provokation. For Klaus Kjøller var opmærksom på begrebets ringe agtede konnotation, og at graden af manipulation også var et spørgsmål om moral.

Men manipulation er ifølge Kjøller en naturlig møntfod i det moderne netværkssamfund. Information forties, forhandles og fordrejes i noget-for-noget relationer, hvor manipulation i forskellige afskygninger er et middel til at styrke relationer, værdi og omdømme. For manipu­latoren gælder relationen dog om at kende spillets regler – kommunikationens dyder – som vil fjerne mistanken om manipulation.

Manipulation er ifølge Kjøller derfor også al den kommunikation og relationsudvikling, der foregår udenom den officielle kommunikation. Og selv om Kjøller var noget usikker på investor relations funktionen, så havde han her fat i en essens af faget – netop den officielle, standardiserede, regelbundne, rapporterende kommunikation (det ikke-manipulerende) versus den målrettede, individualiserede, uformelle og netværksbaserede kommunikation (den potientielt manipulerende). Den sidste kender vi fx fra telefonsamtalen med erhvervs­journalisten, mødet med investoren, briefen til analytikeren etc. Masser af muligheder for manipulation, selv om de fleste IR professionelle nok gerne vil have sig begrebet frabedt.

DIRF Dagen bød også på uddeling af årets Broker Award, hvor Danske Markets vanen tro var den store vinder, samt præsentation af DIRFs undersøgelse af virksomheders finansielle rapportering. Og jo, effektivisering og rationalisering af rapporteringen er på dagsordenen i mange virksomheder, rapportering går online og tryk formindskes.