Corporate Branding Forum Blog

På denne weblog publiceres indlæg og kommentarer om strategisk kommunikation og branding.

26.4.16

Skræddersyede kommunikationskurser

Virksomheder og organisationer af enhver slags efterspørger skræddersyede kurser i branding og kommunikation. Så nu har jeg opdateret mit materiale. Hvad enten du arbejder i en kommune, styrelse, børsnoteret virksomhed, fond, NGO, fagforening eller andelsselskab, kan det være relevant. Jeg synes især, at kurserne er velegnede for kommunikations- og marketingafdelinger. ”Men skræddersyr du ikke dine kurser”, spørger du. Jo, naturligvis da. Men det er jo godt som basis at have en struktur, og nogle metoder, cases og værktøjer, som er afprøvet. Hiv fat i mig, hvis du vil høre mere.

Etiketter: , , , , , , ,

17.12.15

Skal du være klogere på strategi, branding, relationer og web?


I 2015 har jeg i Corporate Relations gennemført en lang række kurser og foredrag. I 2016 er jeg klar igen. Jeg udbyder kurser og foredrag, og deltager som facilitator eller oplægsholder på workshops og seminarer. Her er eksempler på emner og fokuspunkter:

Relationsstrategi i praksis

Den traditionelle massemarkedsføring er død, og nye inddragende relations- og dialogformer vinder frem mellem virksomheden og dens interessenter. Men hvordan udvikler og eksekverer man en strategi, der gennem involvering og co-creation skaber værdi for både virksomhed og interessenter? Hvordan sikrer man en forankring af nye metoder og værktøjer internt i virksomheden? Og hvilke danske og internationale virksomheder demonstrerer best practice?

Branding – nye værktøjer til involvering

Branding er under hastig udvikling – som teoretisk disciplin såvel som i den praktiske udøvelse i virksom-heder og organisationer. Mange steder er produkt- og corporate branding på retur til fordel for en mere involverende og interessentbaseret relationsbranding. Men hvilke nye metoder og værktøjer kan anvendes i en involverende branding? Hvad kræver de nye metoder af ledere og medarbejdere? Og hvilke cases kan du lære af?

Udvikling af kommunikationsstrategi

Hvordan fastlægger du nogle målbare mål? Hvordan kortlægger du organisationens interessenter? Hvordan skaber du en fortælling og nogle budskaber, der har gennemslagskraft? Hvordan definerer du værdipositionen? Hvordan fastlægger du kommunikationstiltag og -medier? Og hvordan måler du effekt og resultater af kommunikation? Få konkrete metoder og værktøjer, der klæder dig på til at udvikle og forankre en effektiv og værdiskabende kommunikationsstrategi.

Sociale medier til relationsudvikling og dialog

Mange virksomheder er famlende over for de nye kommunikationsmedier og mangler metoder og værktøjer til at udvikle og styre indhold. Hvordan udvikler du en strategi for sociale medier? Hvordan skaber du interessant og relevant indhold? Hvordan skaber du engagement? Hvordan forankrer du indsatsen og skaber ejerskab i din organisation? Hvordan måler du på effekten?

Etiketter: , , , , , , , , , , ,