Corporate Branding Forum Blog

På denne weblog publiceres indlæg og kommentarer om strategisk kommunikation og branding.

16.6.07

Sociale medier rykker

Sociale medier - web 2.0 - og elementer som blogs, wikis, RSS, podcasting, kollektiv intelligens, social tagging og p-t-p netværk er på dagsordenen i mange danske organisationer. Og flere har da også allerede implementeret løsninger med inspiration fra populære sites som fx Flickr, MySpace, Last.fm, YouTube, LinkedIn, reddit, Innocentive, Wikipedia mv.

Det stigende interesse viste sig også den 13. juni, da Bysted havde inviteret til seminar om sociale medier. 150 deltagere var mødt frem for at høre om tendenser, muligheder, værktøjer og eksempler i det nye web. Jeg fortalte selv om de forretningsmæssige perspektiver i sociale medier, min kollega Morten Gade satte scenen med et underholdende præsentation af filosofien bag web 2.0 og Bo Drejer fortalte om Microsofts fokus på det nye web.

De kommende år vil vise, hvilke danske virksomheder der har evner og mod til at tackle mulighederne i det nye web. Udfordringerne handler om netværk, involvering, åbenhed, samarbejde, videndeling og globalisering.

Jeg følger selv udviklingen og hører gerne om eksempler og ideer fra danske organisationer, der har implementeret innovative løsninger, er i gang med det, eller tænker på at gøre det.

Etiketter: , , , , ,

13.1.07

Do you wiki?


Et stigende antal virksomheder ser muligheder i at anvende wikis til ekstern eller intern udvikling af definitioner, strategier, værdigrundlag, planer, notater, manifester og meget mere. Og det er forståeligt. For det meste wiki-software er umådeligt let at anvende, ligesom wikis, som wiki-udbyderen PbWiki siger det, er lige så lette at oprette som at smøre en håndmad med peanutbutter. Desuden er de fleste wikis gratis at oprette og indeholder en række hjælpeværktøjer og distributions-services (fx RSS feeds).

Som med weblogs kan man næsten ikke starte uambitiøst nok. Ikke mindst når det drejer som om intern, fælles udvikling, er wikis et fantastisk værktøj til at dele viden i organisationen. Og erfaring og gode metoder udvikles gennem læring og afprøvning af de nye medier. Imidlertid kan det anbefales at tænke lidt mere strategisk, når det handler om at anvende såvel wikis som weblogs i den eksterne kommunikation. Det vender jeg tilbage til en anden gang.

Etiketter: , , , ,