Årsrapportens dilemma

Der stilles stigende krav til transparens og dokumentation i årsrapporter. Det gælder både for den finansielle del, drevet af standarder og tilsyn, og dels den ikke-finansielle del drevet af retningslinier og krav fra organisationer og investorer - ikke mindst inden for sustainability. Dermed bliver det svært at skabe en samlet og integreret årsrapport, der både opfylder de juridiske krav og som samtidig kommunikerer holistisk, interessant, direkte og målrettet med flere typer af interessenter. Det var en af mange konklusioner fra et seminar om tendenser og trends inden for årsrapporter, afholdt hos Bysted den 24. maj 2007.

Flere og flere virksomheder forsøger at løse problemstillingen ved i tilknytning til den traditionelle årsrapport at udgive en online-rapport med supplerende indhold eller andre typer rapportering, mens andre udgiver pixi-udgaver af årsrapporten i form af et review, fact book, magasin eller lignende. Årsrapportering er i disse år en disciplin, der forsøger at finde nye ben og best practice kan svært defineres.

Wikinomics rules

Jeg er for tiden i gang med at læse bogen "Wikinomics - How Mass Collaboration Changes Everything" af Don Tapscott og Anthony D. Williams. Jeg har efterhånden en hyldemeter bøger af Tapscott med eller uden medforfattere, så forventningerne til hans nye bog om web 2.0, sociale medier og innovation var store. De er indtil videre mere end indfriet. Der er tale om en yderst interessant bog om, hvordan organisationers og menneskers interaktion, netværk og samarbejde i disse år er under omvæltning med udviklingen af sociale medier, bedre kendt under betegnelsen web 2.0.

Bogen vil unægtelig være en inspiration, når jeg onsdag den 13. juni på et seminar hos Bysted i Hellerup vil fortælle om best practice inden for udvikling og anvendelse af sociale medier.