Corporate Branding Forum Blog

På denne weblog publiceres indlæg og kommentarer om strategisk kommunikation og branding.

26.3.13

Ændrede krav til kommunikatørers relationsudvikling


Jeg er nu gået i gang med at udvikle min præsentation til konferencen “ledelse og udvikling af relationer”, som Dansk Kommunikationsforening arrangerer i samarbejde med Samfundslitteratur. Det sker den 10. april kl. 16-19. Her vil jeg tale om behovet for en effektiv relationsstrategi og om, hvordan en kompleks verden og forgrenede interessentrelationer skaber nye krav til kommunikatørers kompetencer og værktøjer.

De andre talere er Lise Korsgaard fra SMK, Nikolai Thyssen fra Information, Rune Kier Nielsen fra KBHs Kommune og Erdem Ovacik fra WeDecide. Der bliver fokus på involvering, netværk, relationer og dialog.

Skal du have en plads på konferencen, skal du vist skynde dig at melde dig til. Jeg har i den forbindelse noteret, at studerende faktisk betaler en pris for at deltage, der er under prisen for min bog ”RELATIONSSTRATEGI”, som også udleveres på konferencen. Det er skisme da et godt tilbud.

Se mere på: bit.ly/13YvEgz

Etiketter: , , , , ,

10.1.13

Bliv klog på web, branding, kampagner eller strategisk kommunikation


Så er dette års kurser, seminarer og gå-hjem-møder på vej i kalenderen. Jeg er indtil videre programsat som oplægsholder og underviser på følgende arrangementer:

06.-07.02 2013 Hellerup, hos DKF
Strategi for kommunikation og relationer
se www.kommunikationsforening.dk

05.03 2013 Hellerup, hos DKF
DKF ComAcademy (kurset kører over 7 dage fra november-maj)
Corporate branding og relations management
se www.kommunikationsforening.dk

11.-12.03 2013 Hellerup, hos DKF
Webredaktørens rolle og udfordringer
se www.kommunikationsforening.dk

18.-19.03 2013 Hellerup, hos DKF
Webredaktørens rolle og udfordringer
se www.kommunikationsforening.dk

21.03 2013 København, Bysted
Gå-hjem-møde
Branding i forandring
Se www.bysted.dk/arrangementer

12.04 2013 Roskilde Universitet
Foredrag
Kampagner og oplevelseskommunikation

RUC kursus i strategisk kommunikation
Studerende på RUCs kommunikationsuddannelse kan desuden opleve mig som ekstern lektor i ”strategisk kommunikation”. Det finder sted næste gang i foråret 2013 på følgende datoer: 26.03, 28.03, 02.04, 04.04 og 09.04.

Bog om relationsstrategi
I forbindelse med formidlingen af min bog om relationsstrategi vil jeg desuden ”optræde” i forskellige sammenhænge.
Tjek også: www.facebook.com/relationsstrategi

Etiketter: , , , , , , , , ,

5.11.12

Best of tweets om strategi, netværk og relationer



På min twitter-profil (@labesate) twitter jeg om en lang række emner og ting, der interesserer mig. Over det sidste halve års tids har meget handlet om strategi, netværk og relationer. Er det et emne, der interesserer dig, så er i nedenstående et større udpluk af tweets og re-tweets med henvisninger til artikler, websites, præsentationer og analyser om emnet. God fornøjelse.

29.10 Why do people share? The Psychology of Sharing, from
@NYTimes Insights fills the knowledge gap. #NYTSharing nytmarketing.whsites.net/mediakit/pos/
24.10 RT @HarvardBiz: How Successful Virtual Teams Collaborate flpbd.it/byVh3
21.10 RT @HarvardBiz: Never Say No to Networking flpbd.it/2Fa3l
18.10 The Hidden Power of Networks lnkd.in/qRUPfi
26.09 RT @briansolis: ROI — The Realization of Influence flpbd.it/Aa5uK
25.09 RT @om: Why design is key to the connected world: flpbd.it/qXCRu (via @katiefehren)
24.09 I just bought: 'Brand Together: How Co-Creation Generates Innovation and Re-energizes Brands.
amazon.co.uk/dp/0749463252/…
17.09 RT @HarvardBiz: Social can be — and in fact, already is — a lot more than media. flpbd.it/QQehI #SocialEra
17-09 RT @DonPeppers: Hmaun binegs are craetrues of cnotxet -- and why this is important for customer relationships. flpbd.it/6D2nL
26.08 RT @HarvardBiz: Social media compliance isn't fun, but it's necessary
22.08 RT @HarvardBiz: 3 questions to break down complex strategies into actionable steps
22.08 RT @HarvardBiz: Bringing Science to the Art of Strategy s.hbr.org/NFwI6I #playingtowin
17.08 Networks thrive in complexity lnkd.in/QM-Gqg
15.08 Richard Branson on How to Network. Hint: Early and Often lnkd.in/vkn24x
14.08 RT @HarvardBiz: Marketing Is Dead s.hbr.org/MCQHg5
18.07 Yes, You Can Brainstorm Without Groupthink
http://blogs.hbr.org/cs/2012/07/yes_you_can_brainstorm_without.html
19.07 RT @Mike_Stelzner: Why brands should respond to customers on social networks amex.co/Mne0hC
19.07 RT @FastCoLead: The Rise And Rise Of Influence bit.ly/NBq5yO by @Kiteaton
14.07 Social Networking For Business; Have A Social Media Marketing Strategy lnkd.in/JSjQbz
30.06 RT @HarvardBiz: 4 ideas to help you become a more inclusive leader s.hbr.org/LJO950
30.06 RT @HarvardBiz: Assess the Value of Your Networks s.hbr.org/MET84d
01.06 Sådan styrer du kundeoplevelsen - Market Community shar.es/qxBgI
10.05 RT @HarvardBiz: How to Engage Your Customers and Employees s.hbr.org/LRhOb0

Etiketter: , , , , ,

1.10.12

Bog om relationsstrategi i produktion

Min kommende bog med titlen "Relationsstrategi - ledelse og udvikling af eksterne netværk og relationer" er nu i produktion. Den udkommer på Samfundslitteratur primo november. Og jeg glæder mig helt vildt.

Nu har jeg prædiket "relationsstrategi" i alle tænkelige sammenhænge i de sidste 3 år. Mange har hyldet tanker og filosofi bag begrebet, mens nogle da også har rynket på næsen over det reelle behov for et nyt strategibegreb. Andre har savnet et teoretisk grundlag.

Men det kommer altså nu. En del har allerede inviteret mig til at holde oplæg om begreb, teori, værktøjer og praksis i forskellige sammenhænge. Dele af bogen indgår da også som pensum og undervisningsbaggrund ved mit kandidatkursus i "strategisk kommunikation" på RUC, hvor jeg huserer som ekstern lektor. Jeg vil naturligvis gerne sprede det glade budskab i så mange fora som muligt.

Inden så længe kommer jeg nok også til at etablere en facebook-side for bog og begreb, ligesom strategibegrebets eget website, www.relationsstrategi.dk, nok skal have en overhaling.

Etiketter: , , , , , ,

21.8.09

Ny kommunikationsmodel - relationsstrategi

I Kommunikatøren nr. 4/09 er en artikel om relationsstrategi. I nedenstående er rådgivernes fulde, ubeskårede udgave. Bysted afholder også et seminar og kursus om relationsstrategi.
Tjek: http://www.bysted.dk/Menu/Arrangementer

Relationsstrategi involverer interessenterne
i virksomhedernes kommunikation og branding


Mange virksomheder udvikler separate strategier for kommunikation, PR, branding, intern kommunikation og web. Men udmøntningen af strategierne påvirkes i stigende grad af interessenter, der deltager som medudviklere og -producenter af en levende omverdenskommunikation. Der er behov for en ny integrerende model, der adresserer virksomhedernes kommunikative virkelighed – en relationsstrategi.

Af Kommunikationsrådgiver Lars Sandstrøm og Martin Lund, Bysted A/S.

Organisationer, grupper og enkeltpersoner indgår i dag i netværk på tværs af en enkelt virksomheds struktur og organisation, og kommunikerer og udvikler forretningsmæssige relationer. Ikke mindst udviklingen af sociale netværk og communities har for alvor sat turbo på en udvikling, der påvirker virksomheders strategier - såvel på det forretningsmæssige som for udviklingen og udmøntningen af bæredygtige strategier for kommunikation og branding.

Hvor mange virksomheder hidtil har kunnet udvikle strategier i lukkede, interne processer, er det efterhånden blevet evident for virksomhederne, at strategier og planer ikke skaber værdi uden at være udviklet i en eller anden form integration og koordination med de interessenter, der skal leve af og med den kommunikation, som virksomhederne gennemfører.

En bæredygtig, holdbar strategi skal ikke bare give mening for virksomhedens kommunikationsafdeling. Ledelse og andre afdelinger med kommunikationsopgaver er også væsentlige medspillere i strategi-udformningen, og eksternt skal strategien kunne ”valideres” ved at afspejle de kommunikations-scenarier, som virksomheder kan befinde sig i på det længere sigt. En relationsstrategi og processen med at udvikle denne er her en ny metode til at skabe et integreret system for en flerdimensionel, refleksiv kommunikation – et system, der skaber forbindelse med intern og ekstern kommunikation, online og offline, kommunikation og forretning.

Opgør med brandingmodeller
Den nye model er et endeligt opgør med de traditionelle brandingmodeller, hvor alt kunne sættes på formel, og et brand i koncept og udformning var ensrettet, konsistent og formuleret med ét budskab – gentaget igen og igen, og…

Relationsstrategien fordrer, at kommunikation og branding er en refleksiv, foranderlig proces, som ikke skal eller kan forudsiges ned til mindste detalje - eller fastlægges en gang for alle af en virksomheds kommunikations¬afdeling. Det gælder, selv om strategien er nok så gennemtænkt og nøje udviklet, og forankringen i ledelse og organisation er orkestreret til punkt og prikke. Relationsstrategien tager udspring i, at interne og eksterne omverdener forandrer sig med en hidtil uset kraft, og at interessenterne i dag har værtkøjer til at påvirke og deltage i udviklingen af en virksomheds brand og i en aktiv kommunikation af virksomhedens værdier.

Relationsstrategien er imidlertid ikke et alt-tilpassende bløddyr uden rygrad. Den indeholder både en række faste principper for effektiv kommunikation, klare mål og succeskriterier, definition af interes¬sent-roller, beskrivelse af kommunikationsprojekter og –værktøjer, koncepter og temaer for kommunikation og markedsføring, samt en plan for måder at måle resultater og værdi af relationsudviklingen.

Involvering er nøgleord
Det kan forekomme at være et tungt apparat at komme i gang med udviklingen af en relationsstrategi. Og for de virksomheder, som hverken er vant til at arbejde med strategier for kommunikation, web, markedsføring eller PR er det da også en rigtig konklusion. Men for mange andre virksomheder vil relationsstrategien være en åbenbaring, da strategien og processen med at udvikle den vil være et samlende forum for alle relationsbaserede strategier, services, værdier, afdelinger og medarbejdere – og udmønte i et dokument og en model, der erstatter og samler alle kommunikationsorienterede strategier.

En anden bekymring kan gå på, om involveringen af kunder, brugere, forbrugere og andre interessenter ikke er en fordyrende og besværlig faktor i udviklingen af en relationsstrategi. Det korte svar er ”nej”. Det lidt længere svar er, at interessenterne alligevel involveres og involverer sig - med eller uden virksomhedens aktive ”accept”. Derfor bør virksomhederne i strategiprocessen udnytte den interesse, positiv som negativ, interessenterne allerede udviser. Derudover vil en interessent-involverende strategiproces også være med til at sikre realitet i udviklingen af strategien samt genkendelse og (en vis) stabilitet i udmøntningen af strategien.

Den netværksbaserede virksomhed
En væsentlig årsag til at skulle tage springet fra en klassisk strategi for kommunikation eller web til den moderne relationsstrategi skal da også findes i den altomfavnende udvikling af web, sociale medier og digitale tjenester. Virksomheder er, om de vil det eller ej, eksponeret for kritik, debat, omtale, chat og blogging i et omfang, der overgår de flestes forstand. Det gælder, hvad enten det er virksomheden, som eksponeres på officielle eller uofficielle websites, om det er grupper og debatter, der opstår i og omkring virksomheden og dens medarbejdere, eller om det er medarbejdere og ”tilhængere” af virksomheden og dens produkter, der omtaler og diskuterer virksomheden og produkterne - eller eksponerer sig selv som medarbejder i en virksomhed. Alle former og hybrider af disse er mulige, og mange helt uden for virksomhedens traditionelle kontrol og strategiske styring.

Relationsstrategien vil derfor også være et forum for at diskutere, definere og beslutte, hvor og hvordan virksomheden ønsker at være til stede og agere på de sociale medier og digitale platforme. Hvor al strategi for online kommunikation tidligere har koncentreret sig om virksomhedens egne webløsninger – primært internet og intranet – så fordrer relationsstrategien, at alle platforme tænkes ind i strategien, og at der tages nogle klare valg for, hvor virksomheden ønsker at eksponere sig og deltage aktivt i dialogen med sine interessenter.

So ein ding…oder
Nogle virksomheder vil nok sige, at relationsstrategien allerede er en realitet i deres organisation. Kommuni¬kation og markedsføring koordineres, online og offline spiller sammen, strategien nyder genklang i direktionen, og effekt måles og evalueres. Erfaringen er dog, at det er virkeligheden de færreste steder. Silo-organisering, manglende koordination, usammenhængende eller manglende strategier er hverdag, og virksomhederne famler med dag-til-dag driftsopgaver, som sjældent er til debat, men forankret i tradition og ”sådan-gør-vi-her”-vaner. Virksomheder har i stigende grad behov for at få systematiseret interessent-relationerne.

. . . . . .
Relationsstrategi – en model til integreret kommunikation

En vellykket relationsstrategi kan eksempelvis udvikles gennem følgende syv trin:
1. Gennemfør en analyse af virksomhedens interessenter for at kortlægge kommunikations-udfordringer og relationsmuligheder.
2. Etablér en projektgruppe med nøglepersoner fra afdelinger med kommunikationsopgaver,
fx kommunikation, marketing, HR, salg, F&U og IT.
3. Udvikl strategien, område for område, gennem workshops i projektgruppen.
4. Involvér interessenterne gennem testpaneler eller fokusgrupper, hvor koncepter, tekster og identitetselementer diskuteres og afprøves.
5. Sørg for at strategien afspejler fokus i forretningsstrategien. Og anvend fx samme ledelsesstyringsmodel (fx balanced scorecard) som topledelse til at systematisere mål og succeskriterier (indikatorer).
6. Udvælg relations-ambassadører til internt at udbrede kendskab og forståelse for relationsstrategien.
7. Følg op på relationsstrategien gennem målinger af resultater og effekt – og tilpas strategien gennem halvårlige audits.

Hvad er en relationsstrategi?
En relationsstrategi integrerer en virksomheds interne og eksterne kommunikation på tværs af afdelinger, kommunikationsformer, platforme og medier. Den inviterer til og involverer interessenterne i dialog og netværksdannelse og indeholder guidelines og metoder til effektiv interaktion med en organisationens interessenter. Målet er at udvikle flerdimensionelle, refleksive relationer, der er forankret i forretnings¬strategien - og som skaber værdi for både virksomhed og interessenter.

Etiketter: , , , , ,